Udvidelse af vandnet på Amager Landevej 

GRAVEARBEJDE

Cyklister vil skulle anvende fortovet på dele af strækningen, imens der bliver gravet 

Tårnby Forsyning skal i gang med en kapacitetsudvidelse af vandtransmissionsnettet på Amager Landevej. Udvidelsen sker for at sikre mod et tryktab, hvis der skulle opstå et brud på en vandledning.  

Det kommende arbejde vil blive udført på Amager Landevej på en strækning på cirka 800 meter mellem Maglebylille Byvej og Tømmerupvej. Der skal graves i den nordlige cykelsti på Amager Landevej (retning ind mod København), og i den østlige side af vejbanen på Maglebylille Byvej.  

Cyklister skal anvende fortovet

Cyklister, der kører på strækningen, vil skulle anvende fortovet, når de krydser de 52 udgravninger på strækningen. Vi forventer imidlertid ikke, at det bliver nødvendigt at forstyrre biltrafikken på Amager Landevej, idet ledningen kan bores under Amager Landevej. 

Det vil være nødvendigt undervejs at lukke ganske kortvarigt for vandet i området, når ledningen skal kobles på og skylles igennem. De berørte kunder vil få direkte besked, når det sker. 

Arbejdet forventes færdigt i midten af maj, men allerede i begyndelsen af maj begynder der at være flere tilgængelige parkeringspladser langs Amager Landevej.

 

Amager Landevej
Det er en strækning på cirka 800 meter på Amager Landevej mellem Tømmerup Stationsvej og Maglebylille Byvej, som indtil marts vil være påvirket af gravearbejde.

 

Emne