Er det din?

Se filmen om den hårdt prøvede familiefar fra Tårnby nedenfor.

Affald i toilettet? Nej tak!

Det belaster vores miljø og kloakker, og det kræver både energi og ressourcer at fjerne. Desuden kan vatpinde finde vej gennem filtrene og ende i havet til skade for havmiljøet.

Toilettet er kun til stort og småt - resten skal i skraldespanden

Affald kan også tilstoppe afløbet og kloak- og pumpesystemet på vejen mod renseanlægget. Det betyder potentielt flere omkostninger for dig via højere spildevandstakster.

Godt for miljøet og pengepungen

Det er derfor godt for både miljøet og pengepungen ikke at bruge toilettet som skraldebøtte. Vi anbefaler derfor, at du anskaffer en toiletspand.

Må ikke komme i toilettet

  • Vådservietter
  • Vatpinde
  • Hårboller
  • Bleer og lignende.
  • Kemikalier og lign.

Må godt komme i toilettet

  • Alt fra kroppen og toiletpapir (hårboller undtaget)

Tårnby Forsyning

I Tårnby Forsyning arbejder vi døgnet rundt på at sikre, at der altid er godt rent vand i hanen. Vi leverer vand til stort set hele kommunen. Det sker fra vores eget vandværk på Gemmas Alle samt ti boringer, men 2/3 køber vi af HOFOR. Herudover håndterer vi alt spildevand i kommunen og leverer fjernvarme til omkring halvdelen af kommunens borgere samt fjernkøl til erhvervsvirksomheder.