Vores principper

Tårnby Forsyning mener, at indsatsen i arbejdet med den øgede nedbør kan ske efter nedenstående principper

Overordnet

Klimaændringer er noget, vi allerede nu oplever med stigende temperaturer, stigende havvandstand, stigende grundvand og hyppigere skybrud. Da kloaknettet og Tårnby Renseanlæg ikke er dimensioneret til de øgede vandmængder, kan dette resultere i opstuvning og oversvømmelser i lokalområdet.

I stedet for at lede regnvand i kloakken, er der derfor god grund til enten at nedsive det til grundvand eller aflede og udnytte det som en værdifuld ressource.

Principper

  • Minimer nedbør - gennem den generelle klimaindsats, skal man arbejde på at undgå de voldsomme regnskyl.
  • Begræns omfanget af nedbør, der er et problem ved for eksempel at undgå befæstede arealer.
  • Udnyt nedbøren - ved lokal udnyttelse af regnvand (LUR), hvor man kan genanvende regnvandet til toiletskyl, tøjvask, havevanding og bilvask.
  • Afled nedbøren - ved lokal afledning af regnvand (LAR), hvor man leder vandet hen i områder det ikke skader bygninger og lignende, men endda måske kan give merværdi.
  • Rens nedbøren - Der vil altid være noget, man ikke kan udnytte eller aflede, og dette skal naturligvis behandles ordentligt. Eksempelvis igennem kloakkerne til renseanlægget. Dette kræver imidlertid større rør og større kapacitet på renseanlægget.

Vandets hierarki: Vi arbejder med flere indsatsområder

Vores indsats i arbejdet med at håndtere de stadigt større mængder nedbør sker på flere planer. I ' Vandets hierarki' skitserer vi en rækkefølge af disse indsatsområder. Der er her lagt vægt på, at en helt overordnet indsats overfor de tiltagende klimaændringer i den ene ende har en høj prioritet, og rensning af regnvand i den anden ende har den laveste prioritet.

Den største gevinst i forbindelse med håndtering af nedbør ville være, hvis man helt kunne undgå nedbøren i så voldsomme mængder, som vi ser for tiden. Det har dog en længere tidshorisont i forhold til klimaforandringer mv., så derfor ydes en indsats på flere forskellige niveauer.

Læs mere i Vandets hierarki: