Rent vand til møgungerne

Vi har godt, billigt og rent vand i hanerne, og det skal vi blive ved med, også for vores børn og børnebørns skyld. Derfor skal vi holde op med at bruge sprøjtegifte i vores haver

Billede med kampagnetekst og logo for rent vand til møgungerne

Bare et lille pift?

Når man er glad for sin have, er det fristende at finde sprøjtegiften frem. Det er jo bare et lille pift. Men kun én enkelt dråbe kan forurene en hel husstands drikkevand. De seneste år er der fundet rester af sprøjtegifte i flere og flere drikkevandsboringer landet over. Hvis det bliver ved, skal vi til at rense vandet eller hente det langt væk fra.

Se filmen om den gnavne haveejer
 

5 gode råd:

  • Sand: Slib algerne af med sand.
  • Ukrudtsbrænder: Varmen fra ukrudtsbrænderen sprænger bladenes cellerne, så de tørrer ud i dagene efter.
  • Vand og nyttedyr: En kraftig vandstråle kan klare de værste luseangreb, men ellers lader du nyttedyrene gøre deres arbejde. For eksempel spiser mariehøns bladlus, uden at de gør skade i haven.
  • Knofedt: Mos i plænen kræver noget knofedt med en mosrive eller med en motoriseret mosfjerner (vertikalskærer). Mælkebøtter skal tages op med rod. Det kan du gøre med et mælkebøttejern.
  • Engfrøblanding: Lave dit bed om til et mere naturligt bed ved at så engblomster i det. Det kan give et flot blomsterflor og øge biodiversiteten uden ret meget arbejde. Her kan ukrudtet gå hen og blive en del af bedet.

Hent pjecen
 

Flere tips samt info om vandkvalitet
 

Billede af lilla blomster

Sand i stedet for sprøjtegift? Arh. Kan det nu også passe? Ja, det kan det faktisk. Der er masser af effektive, naturlige metoder, når du vil holde haven flot uden alger, mos, skadedyr og ukrudt

Billede af vandhane og pige

Her kan du finde information om vandkvalitet og vandbehandling samt vores aktuelle kontrolmåling og seneste årsrapport

Tårnby Forsyning

I Tårnby Forsyning arbejder vi døgnet rundt på at sikre, at der altid er godt rent vand i hanen. Vi leverer vand til stort set hele kommunen. Det sker fra vores eget vandværk på Gemmas Allé samt ti boringer, men 2/3 køber vi af HOFOR. Herudover håndterer vi alt spildevand i kommunen og leverer fjernvarme til omkring halvdelen af kommunens borgere samt fjernkøl til erhvervsvirksomheder.  

Bag kampagnen

Tårnby Forsyning og kommune er gået samme med en række andre forsyninger i en fælles kampagne for at opfordre haveejere til at droppe sprøjtegiften. For vi skal passe godt på grundvandet, også for vores børn og børnebørns skyld.