GRØN FORSYNING: 1,2,3,4,5 elbiler har vi nu

Bæredygtighed

Som et led i vores grønne selskabsstrategi er vi ved at udskifte bilparken til eldrevne modeller

Billede af elbiler

Her ses et udvalg af ”forsyningens helte” med fire nye flotte elbiler (vi har nu i alt 5 med en lidt ældre), som i dagens anledning er linet op ved vores vandværk på Gemmas Allé. Fra venstre er det: Mark, Johnny, Thomas og Kasper.

CO2- og klimaneutral i 2030

Tårnby Forsyning har en ambition om at være helt CO2- og klimaneutral i 2030. Derfor erstatter vi de gamle benzin-, gas- og dieselbiler med elbiler, når de gamle ikke kan mere.

Smart og grønt elforbrug

For at opnå ønsket om at være CO2- og klimaneutral har vi i forsyningen engageret os i et samarbejde, hvor el-kapaciteten i vores nye biler, står til rådighed for det generelle elnet ved hjælp af V2G teknologi (Vehicle to grid). Det betyder, at bilerne bidrager til at mindske el, som er produceret i højforbrugs perioder, hvor den er sortest. Det sker ved at tage strømmen fra bilerne og leverer den tilbage til os alle udenfor den normale arbejdstid. De lades herefter op med grønnere strøm igen, når elnettet ikke er belastet. Det er smart og bidrager ikke blot til vores mål, men også til det kommunale og nationale mål om at være CO2- og klimaneutral.

Med udgangspunkt i FN's verdensmål arbejder Tårnby Forsyning for et bæredygtigt og klimavenligt miljø

Emne