Du er her:

Fra grundvand til råvand


Fra grundvand til råvand



Noget af det vand som falder som regn, siver ned i jorden og bliver til grundvand. Herfra pumpes vandet op igennem vandboringen. De øverste jordlag er meget porøse og derfor er det nødvendigt at fore borehullet med et rør, så boringen ikke kollapser og skrider sammen. Længere nede består undergrunden af kalk, som er meget hårdt og her kan borehullet sagtens holde sig selv uden forerør.
Tårnby Forsyningen henter vand fra 10 lokale boringer. Vandet på Amager har et højt naturligt indhold af kalk og magnesium og vandet er derfor meget ”hårdt”, hvilket betyder, at man f.eks. skal bruge mere vaskepulver, når man vasker tøj.
 
Vandet som kommer direkte fra undergrunden kalder vi for råvand, fordi det ikke er blevet behandlet endnu.
 
På vandværket bliver råvandet lavet om til drikkevand.