Du er her:

Vandspild


Vandspild



Vandspild er dyrt - hold øje med din vandmåler 

En vandhane eller et toilet der løber kan hurtig blive en dyr fornøjelse, og du skal derfor holde øje med vandforbruget på din vandmåler. Det er en god ide at aflæse forbruget hver uge eller 1 gange om måneden.

 

En voksen person bruger typisk lidt mere end 100 liter vand i løbet af et døgn, svarende til ca 40 m3 vand i løbet af et år. En famile med 2 voksne og 2 børn bruger typisk 100-120 m3 i løbet af et år. Har I et højere forbrug, skal du kontrollere om dine vandhaner lukker tæt, om toilettet løber eller der er andre årsager til det høje forbrug.

 

Hvad koster det, hvis vandhanen eller toilettet løber?

 

Vandhane

  • Langsom dryp (1 dråbe/sek):     20 liter/døgn - 7 m3/år = ca. 300 kr/år
  • Hurtig dryp:                                 80 liter/døgn - 30 m3/år = 1.300 kr/år
  • Løber med tynd stråle:                 275 l/døgn - 100 m3/år = 4.300 kr/år 

 

 Toilet

  • Løber, svært at se:                    275 l/døgn - 100 m3/år = 4.300 kr/år 
  • Løber, så det kan ses:               550 l/døgn - 200 m3/år = 8.600 kr/år 
  • Løber, uro på overfladen:    1.100 l/døgn: - 400 m3/år = 17.000 kr/år   

                                                                (Energistyrelsen og vandpris TÅRNBY FORSYNING 2016)

 

Kontroller dine installationer

Du kan selv kontollere om dine vandledninger og andre installationer er utætte. Luk alle vandhaner og se efter om det lille vingehjul på vandmåleren står stille. Løber hjulet rundt, er der noget galt, og du skal kontakte din VVS installatør.

 

Husk også at kontrollere, om der er utætte ledninger under huset. Har du vandspild fra en skjult ledning under gulvene, kan det hurtigt ødelægge gulvene og medføre en dyr og omfattende skade på huset. Går det rigtig galt skal gulvene udskiftes, og du kan ikke bo i huset i en længere periode.

 

Har du haft et stort vandspild skal du kontakte TÅRNBYFORSYNING, som måske kan eftergive noget af vandregningen, hvis vandsspildet kommer fra en skjult vandledning. 


Skyldes vandspild en utæt vandhane eller et toilet, der løber, skal du selv betale hele regningen.

 



Signaler om utætheder:

  • vedvarende sus i vandrørene
  • velvoksende græspletter i tørkeperioder
  • optøede jordområder m.m. i frostperioder
  • usædvanlig vandstrøm i kloak og brønde
  • jordsætninger på grunden, i fortov eller vej.

 

Underret venligst

TÅRNBYFORSYNING Vand A/S
Gemmas Allé 39
2770 Kastrup
tlf. 3246 2030