Du er her:

Nye elektroniske vandmålere


Nye elektroniske vandmålere



Nye vandmålere

TÅRNBYFORSYNING leverer drikkevand til næsten alle borgere i Tårnby Kommune. Der er kun enkelte ejendomme med egen boring, og forsyningens mange vandledninger og forbrugere omfatter derfor hele kommunen.

 

Der er således opsat næsten 9.700 vandmålere, som i løbet af de nærmest år vil blive udskiftet med nye elektroniske og fjernaflæste målere. Udskiftningen startede allerede i 2015, og ved årsskiftet 2017/18  var der 6.120 forbrugere med fjernaflæste målere.

 

Med de nye målere behøver man ikke længere selv aflæse vandmåleren og indsende målertallene til vandværet. Målerne sender selv forbrugstallene til en modtager i en bil, som kører rundt i hele kommunen, når vandforbruget skal afregnes, hvilket sker omkring årskiftet.

 

 

Det gør det nemt at være forbruger i TÅRNBYFORSYNING. Men husk alligevel selv at holde øje med vandforbruget med passende mellemrum og omkring årsskiftet. Vi oplever desværre alt for ofte forbrugere, der ikke opdager en lækage eller et toilet, der løber. Og det kan blive en meget dyr ”fornøjelse” på flere tusinde kroner, når vandregningen skal betales.

 

Hvis vandet ikke har stået stille i måleren i mindst 1 time indenfor de sidste 24 timer, så blinker – LEAK – det kan være tegn på et utæt vandrør eller et toilet, der løber.

Du kan læse mere om den nye vandmåler og finde en brugervejledning - her