Du er her:

Vidste du


Vidste du....?



…at regnvandet fra et parcelhus kan fylde en 375 meter lang stikledning, hvis der falder 50mm regn?

 

Regnvandet fra et parcelhus fylder 6-7m3 ved et kraftigt regnskyl på 50 mm.

134 parcelhuse har inden for de seneste år frakoblet deres regnvand fra fællessystemet, og volumen af det frakoblede vand ville kunne fylde en ca. 40 kilometer lang stikledning (15 cm i diameter).

Der findes mange løsninger til at begrænse afledningen eller frakoble sit regnvand helt. Læs mere herom.

 

…at det er muligt at få tilbagebetalt tilslutningsbidrag for regnvand på ca. 24.325 kr., hvis du bor i et fælleskloakeret område i Tårnby Kommune?

 

Beløbet kan tilbagebetales hvis du frakobler al regnvand. Der skal indhentes en nedsivningstilladelse fra Tårnby Kommune, og frakoblingen skal udføres af en autoriseret kloakmester. Læs mere her.

 

…at grønne tage optager ca. 50% af den nedbør der falder på taget?

 

Tårnby Renseanlæg og administrations bygningen på Tårnby Vandværk har fået anlagt nyt grønt tag. Cirka halvdelen af regnvandet optages af planterne eller fordamper. Det vand der ikke optages eller fordamper genbruges både på renseanlægget og på Vandværket. Samlet svarer det til en årlig besparelse på 36.000 m3 drikkevand.

 

…at flere boligselskaber har adskilt regnvand og spildevand og etableret regnvandsbassiner?

 

Når grundejerne renoverer deres afløbssystem skal regnvand og spildevand adskilles og flowbegrænses afledes i hver sin ledning. Regnvandet skal bremses, så det ledes ud i kloaksystemet over en længere tid. Lufthavnsparken har frakoblet ca. halvdelen af tagarealerne, og bremset vandet fra 400 l/s til 54 l/s i 4 store regnvandsbassiner. Hvor regnvandet ved et skybrud før blev afledt fra grunden på ca. 1 time afledes det nu på 7 timer.

 

…at den årlige nedbør er på ca. 653 mm i Tårnby Kommune, og at ca. 3,2 mio. kubikmeter regnvand ledes til Tårnby Renseanlæg?

 

TÅRNBYFORSYNING A/S har igangsat en række LUR (Lokal Udnyttelse af Regnvand) projekter hvor regnvandet tænkes udnyttet lokalt f.eks. til vanding eller andre formål. Dette skal medvirke til mindre vand i kloakken og et mindre forbrug af rent drikkevand. Læs om Vandets hierarki.

 

…at Tårnby Renseanlæg modtager 2.300.000 m3 spildevand per år?

 

Spildevandet renses mekanisk gennem en rist for at fjerne de større dele og et sandfang sørger for at sand og grus bundfældes.

Derefter pumpes spildevandet i en bioreaktor, hvor spildevandet beluftes med små bobler. Her omsættes det organiske materiale i spildevandet af mikroorganismer, som også omsætter kvælstof (N) og fosfor (P). En stor del af kvælstoffet afgasser til atmosfæren, som i forvejen består af ca. 78% kvælstof. Fosfor bundfældes sammen med mikroorganismerne i efterklaringstankene.

Den overskydende mængde af mikroorganismer afvandes i en skruepresse, og det afvandende slam køres på landbrugsjord.

 

…at Tårnby Renseanlæg er overdækket og gjort lugtfrit?

 

TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S har gennemført større ombygning på Tårnby Renseanlæg, i forbindelse med opførelsen ad Den Blå Planet. Anlægget er nu overdækket, og luften fra de biologiske processer renses i et kulfilter.

 

…at udløbspumpestationen ved Kastrup Strandpark kan pumpe ca. 4000 liter per sekund ud i Øresund?

 

Det svarer til 14.500 m3 per time. Det tager mindre end 2 sekunder at pumpe regnvandet fra et parcelhus ud i havet.

Udløbspumpestationen fik fordoblet kapaciteten i 2009, og det rensede spildevand ledes 1,8 kilometer ud i Øresund på ca. 8,5 meters dybde.

Ved renovering af Pumpestationen i 2013 øges kapaciteten fra 3370 til 4040 l/s.

 

… at det er en myte, at renseanlægget holder vandet tilbage i systemet for at spare på udledningsafgiften.

 

Hele systemet kører så vidt muligt automatisk. Dvs. at pumperne automatisk starter når vandstanden i systemet stiger. Når systemet er fuldt løber det helt automatisk ud i Øresund. Der er ikke nogen funktion på renseanlægget, hvormed man tænder og slukker for overløbet. Det kan til gengæld ske, at visse pumper og ventiler ikke fungerer f.eks. ved lynnedslag på stationerne. I de tilfælde bliver vagten tilkaldt automatisk for at starte stationerne op manuelt. I det tidsrum kan det opleves som en tænd/sluk funktion.

I de senere år har vi sænket grænserne for hvornår pumperne starter, og har forbedret styringen, så der bliver en bedre udnyttelse af systemet.

 

Nyheder


10-11-2017

Vandselskaberne bidrager til den lokale udvikling

Du kan læse mere fra rapporten her. ...

Læs mere

23-10-2017

Kom til indvielse på det nye blødgøringsanlæg.

Vi holder indvielse af det nye blødgøringsanlæg på...

Læs mere