Du er her:

Nyheder


Nyheder




13-10-2014

UV-lys beskytter vandet mod forurening


TÅRNBYFORSYNING har netop fået tilladelse til at etablere et midlertidigt UV-anlæg, der skal sikre vandets mikobiologiske kvalitet, mens der monteres en ny membran oven på vandværkets drikkevandstank.

Det ultraviolette lys bliver monteret på vandværket på Gemmas Alle, og virker som en ekstra sikkerhed og mikrobiologisk barriere inden vandet sendes ud til forbrugerne.

UV-anlægget består af lysrør, der placeres i afgangsrøret fra vandværket, og desinficerer vandet uden brug af kemikalier.

Som forbruger vil man derfor ikke opleve nogen ændringer af vandets kvalitet, som løbende vil blive kontrolleret med hyppige analyser.