Du er her:

Kurt Wriedt


Kurt Wriedt



Kongelundsvej 335, 2770 Kastrup

 

Jeg er uddannet El – installatør og Energikonsulent og i det daglige beskæftiger jeg mig med El – eftersyn i huse, der er til salg samt en lille smule med energirådgivning.

Jeg ønsker at stille op som bestyrelsesmedlem i Tårnby Forsyning, fordi jeg har en meget stor interesse for vores klima og vores ressourcer så som rent vand, afledning af vand med de tiltagende udfordringer fra vores klima.

Jeg er formand for Grundejersammenslutningen i Tårnby Kommune (SGTK) og formand for Grundejerforeningen Ydergård.

Begge foreninger er jo forbrugerorganisationer, ikke mindst Grundejersammenslutningen i Tårnby Kommune hvor vi er af den helt klare opfattelse, at det er og må være en helt naturlig ting at en forbrugerorganisation som SGTK er repræsenteret i Tårnby Forsynings bestyrelse.

Jeg brænder efter at kunne bidrage til de udfordringer, som vi står overfor med hensyn til separatkloarkering og til at få løst de problemer, som der er i dag med hensyn til oversvømmelser i haverne på grund af regnskyl m.m., og til at bidrage med at få implementeret Tårnby Forsynings vandvision 2040.

Jeg vil også bidrage til, at Tårnby Forsyning fortsat er et moderne forsyningsselskab med blik for rent vand, gode afløbsforhold, et veldrevet fjernvarmeforsyningsselskab samt et godt blik for fremtiden.

Stem derfor på en forbrugerorienteret kandidat – stem på mig.