Du er her:

Jørgen Jørgensen


Jørgen Jørgensen



Randkløve Alle 64, 1.th. 2770 Kastrup

 

Jeg har været repræsentant siden 2013 og genopstiller, fordi jeg gerne vil være med til at sikre, at Tårnbys borgere har rent vand i hanerne og at kloaksystemerne fungerer. I sidste periode har vi lavet flere nye sikringer for oversvømmelser, men vi er stadig nødt til at forbedre vores pumpesystemer og de utætte vandledninger, som giver stort vandtab. Ved at mindske vandspilet kan vi slippe for de store grønne afgifter. Det er bl.a. nogle af de ting, jeg fortsat vil kæmpe for i den nye valgperiode.

 

Via mit arbejde som VVS mester har jeg haft stort fokus på vand og afløb. I dag tager alle det som en selvfølge, at vi kan drikke og vaske os i rent vand. Fakta er, at der ligger et stort rensningsarbejde bag den måde, vi er nødt til, at behandle vandet på, før det kan bruges i dagligdagen. Vi er derfor nødt til at passe bedre på vandet og have respekt for det.

 

Jeg har gennem hele mit voksne liv boet i Tårnby, er uddannet VVS installatør og har siden 1980 været formand for Kongepartens Vandværk og repr. i Odsherreds Vandråd.

 

Jeg er bekendt med Tårnby Forsynings Vandvision 2040, som vil være spændende at realisere og mener, at jeg med en professionel tilgang til området kan bidrage med viden, nye tiltag og en unik forståelse for vores vand. Samtidig vil jeg sætte en ære i at varetage forbrugernes interesse.

 

Så giv mig jeres stemmer og lad os sammen kæmpe for vores vand.